|
Barbara SiebenthalLæserbrev skrevet af tidligere elev på Center for Kreativitet og Teater/ Ved Barbara Von Siebenthal Nerve i kunsten, tak! Det er en meget voldsom og ensidig kritik, der kommer til orde i artiklen om Center for Kreativitet og Teater og Barbara von Siebenthal i Berlingske d. 25/7 2006. Jeg er ved at afslutte min tre-årige uddannelse på centeret, og denne skole har bidraget overordentligt til udviklingen af mit kunstneriske potentiale og udtryk. Hvad er det vigtigste, når man oplever scenekunst? For mig er det, at jeg bliver rørt, at jeg kan mærke den nerve, ægthed og nødvendighed for kunstneren til netop dette udtryk. Teknik er vigtigt, men det kan ikke stå alene. Noget af det vigtigste, jeg har lært på min uddannelse, er at kunne finde ind til denne nerve, og bruge den hver gang jeg går på scenen. Ja, det kan være sårbart, og ja, man kan fristes til at gemme sig bag en smart attitude. Men forfalder man til dette, bliver kunsten kedelig og nerven forsvinder. Dette er, hvad jeg tilstræber i alt hvad jeg laver på scenen, og for mig at se, er det dette arbejde, som resulterede i, at jeg vandt Jazz Club Loco`s pris for ”The young and coming” i efteråret 2005. For det spirende vækstlag af kunstnere i København er en skole som Center for Kreativitet og Teater derfor af yderste vigtighed. Vi har brug for ægthed og nerve i kunsten! Anja Jacobsen Læs mere på Barbara Von Siebenthal |